Ordliste

Afgrøder: Afgrøder er planter, som man dyrker på en mark og høster.
Animalsk: Animalsk betyder noget, der kommer fra et dyr, f.eks. kød, æg og mælk.
Atmosfære: Atmosfæren er det, vi til daglig kalder luften. Men det er ikke bare den luft, der er rundt om os på jorden. Atmosfæren strækker sig 60.000 km ud mod universet hele vejen rundt om jorden.
Andelsmejeri: Et mejeri er et sted hvor man laver mælk og ost. Andels betyder, at mange mennesker ejer mejeriet sammen i stedet for få, der tjener alle pengene.
Biodiversitet: Biodiversitet er to ord: ”bios”, der betyder ”liv” og ”diversus”, der betyder ”forskellig”. Biodiversitet er hvor mange forskellige dyr og planter, der er inden for et område. Jo større biodiversiteten er jo bedre. Det betyder, at vi har en sund natur, hvor der er plads til mange planter og dyr.
Bondestenalderen: Perioden startede 400 f.v.t. indtil 1700 f.v.t., altså for mere end 3700 år siden. I denne periode begyndte man at dyrke marker og have husdyr.
Demokrati / demokratisk: Demokrati betyder at alle skal have lov til at sige deres mening og være med til at bestemme. Når man skal blive enige, er det flertallet, der får lov til at bestemme.
CO2: CO2 eller kuldioxid er en gas, der findes i atmosfæren. I CO2 er der kul (C) og ilt (O2). Der kommer CO2 i atmosfæren, når vi ånder ud eller når vi fælder skoven. CO2 er en drivhusgas, der bidrager til drivhuseffekten (se forklaringer for drivhusgas og drivhuseffekt).
Drivhuseffekt: Når solens stråler rammer jorden, bliver nogle af dem sendt tilbage igen mod universitet. Men noget af varmen kan ikke komme væk fra jorden. Det kaldes drivhuseffekten. Hvis drivhuseffekten ikke fandtes, ville der være meget koldt på jorden. Faktisk kun -18º. Så vi har brug for drivhuseffekten for at kunne leve på jorden. Men det er et problem, når det bliver for varmt. Det er det, vi kalder klimaforandringer (se forklaring).
Drivhusgas: Drivhusgasserne kan fange solens stråler, når de prøver at komme væk fra jorden. Drivhusgasserne holder derfor på varmen og skaber drivhuseffekten. Den vigtigste drivhusgas er CO2 (kuldioxid), men der findes også andre. Jo flere drivhusgasser, der er i atmosfæren, jo varmere bliver jorden, da flere stråler bliver holdt på jorden.
Eksport: Eksport betyder, at et land sælger varer til et andet land.
Fedt: Fedt er et af de tre makronæringsstoffer (se forklaring), som alle mennesker har brug for i deres mad og kost. Man skal have 25-40 % fedt. Det findes især i mejeriprodukter, margarine, kød, planteolier og fede fisk.
Forarbejdede fødevarer: Forarbejdede fødevarer er madvarer, der bliver lavet på en fabrik og er sat sammen af mange forskellige råvarer (se forklaring), f.eks. cornflakes, leverpostej og pizza. Man kan ikke finde forarbejdede fødevarer i naturen.
Forbrugsmønster eller forbrugsvane: Forbrugsmønster eller forbrugsvane er den måde, som vi køber ind på. Før i tiden var det f.eks. almindeligt at man reparerede sit tøj og sine ejendele, når de gik i stykker. I dag køber vi ofte nyt i stedet. F.eks. en ny telefon, hvis den gamle går i stykker. Det er et eksempel på en ændring i vores forbrugsmønster eller forbrugsvaner.
Fotosyntese: Fotosyntese er den måde, planter vokser på. De optager CO2 fra luften og sammen med sollys, laver de ilt og vokser.
Friland: Friland betyder, at frugter og grøntsager vokser ude i det fri på markerne i stedet for inde i et drivhus.
Fæstebonde: En fæstebonde lejer jord i stedet for at eje jord, og betaler derfor den, der ejer jorden, noget af sin høst. Der findes ikke længere fæstebønder i Danmark.
Fæstesystemet: I fæstesystemet ejede få (godsejerne) alt, både jorden, husene og redskaberne og mange (bønderne) arbejdede på jorden og betalte noget af deres høst til godsejerne for at få lov at dyrke jorden.
Grundstof: Et grundstof er naturen byggesten, som alting er lavet af. Nogle af de vigtigste grundstoffer er kul (C), oxygen (O) og brint (H).
Gødning: Gødning er næringsstoffer, som planter har brug for, for at vokse. Næringsstofferne findes naturligt i jord og vand, men det er ofte ikke nok for planterne. Derfor kan man give planter gylle, som er tis fra dyr, eller kunstgødning, som er små kugler lavet på en fabrik med næringsstoffer. Men for meget gødning forurener naturen og kan slå dyr i vandet ihjel.
Import: Import betyder, at et land køber varer fra et andet land.
Insektgift: Man kan sprøjte planter med gift, så de ikke bliver spist af insekter. Men gift slår også mange andre dyr ihjel og kan forurene vand og jord.
Jægerstenalder: Perioden startede 12.800 f.v.t. indtil 3.900 f.v.t. Den sluttede altså for næsten 6.000 år siden. I denne periode jagtede man dyr og samlede urter og bær for at få mad.
Kalorier: Man måler energien i mad med kalorier. Det er ikke lige meget, hvor kalorierne kommer fra. Hvis man skal spise sundt, er det derfor vigtig at tænke over, om de kommer fra f.eks. grøntsager eller slik.

Klima: Klimaet er vejret igennem 30 år og længere. Klimaer er ikke om solen skinner den ene dag, og det regner den næste. Klimaet er, hvordan vejret er gennem en lang periode.

Klimabelastning: Man taler om at en madvare belaster klimaet, hvis den udleder mange drivhusgasser, når den bliver produceret. Det er især animalske produkter, der er dårlige for klimaet, fordi dyrene afgiver drivhusgasser og fordi, der bruges store arealer til at dyrke foder til dyrene.

Klimaforandringer: Klimaforandringer eller klimaændringer betyder, at klimaet forandrer sig over en længere periode. Det kan betyde, at det bliver varmere, at der kommer flere storme og det regner mere. Klimaet ændrer sig, når der kommer flere drivhusgasser i atmosfæren.
Kost: Kost er den mad og måltider, vi spiser over en længere periode. Ens kost er ikke dårlig, fordi man spiser slik eller andre usunde ting en dag, men hvis man spiser det hver dag, er det ikke en sund kost.
Kostvaner: Kostvaner er den måde, vi spiser på. Eksempler på forskellige kostvaner kan være, én der spiser meget kød eller ingen kød, æg og mælk, meget stærk mad, eller meget sukker og fedt.
Kostsammensætning: Kostsammensætning er alle de madvarer, som tilsammen udgør kosten. Man kan ændre sin kostsammensætning ved f.eks. at spise flere grøntsager eller mindre kød eller sukker.
Kulhydrat: Kulhydrater er et af de tre makronæringsstoffer, som alle mennesker har brug for i deres mad og kost. Vi har brug for 45-60 % kulhydrater, da de giver energi. Der findes især kulhydrater i brød, pasta, kartofler, grøntsager, ris og frugt.
Makronæringsstoffer: Makronæringsstoffer findes i maden og giver os energi. Det er fedt, kulhydrat og protein (se forklaringer). Makro betyder stor og det er de ting, vi spiser mest af.
Næringsbehov: Den mængde af makronæringsstoffer og vitaminer og mineraler, som man har brug for, for at kunne fungere. Næringsbehov er forskelligt fra person til person. Det afhænger for eksempel af, hvor høj man er, hvor meget man vejer og hvor mange år man er.
Plantegift: Man kan sprøjte planter med gift, så de ikke bliver angrebet af sygdomme. Men gift kan også forurene vand og jord.
Protein (animalsk eller plantebaseret): Proteiner er et af de tre makronæringsstoffer, som alle mennesker har brug for i deres mad og kost. Vi har brug for 10-20 % proteiner. De findes især i kød, æg, fisk, ost, mælk, bønner, ærter og linser. Der findes animalsk protein og plantebaseret protein. Animalsk protein kommer fra kød og andre madvarer fra dyr, f.eks. æg og mælk. Plantebaseret protein kommer fra planter.
Ressourcer: Ressourcer er den mængde materialer, energi og arbejde, der bruges for at lave en vare. Eksempler på ressourcer er olie, der kan blive til benzin. Træer, der kan laves til papir. Eller den tid man arbejder for at lave en vare. Det kan være meget svært at vide hvor mange ressourcer der bliver brugt til at lave en vare.
Råvare: En råvare er en madvare, som findes i naturen eller på marken og ikke skal laves på en fabrik, før den kan spises.
Sprøjtegift: Se insektgift og plantegift.
Stavnsbånd: Stavnsbånd betyder at unge mænd før i tiden skulle blive på den gård de blev født på og ikke kunne vælge at rejse væk. De skulle i stedet blive og arbejde. Stavnsbåndet fandtes fra 1733-1800.
Trend: En trend er en bestemt måde f.eks. at spise på eller klæde sig på, som er moderne på et bestemt tidspunkt.
Vegetar: En vegetar er en person, der ikke spiser kød og fisk.
Veganer: En veganer er en person, der ikke spiser animalske fødevarer, altså mad der kommer fra dyr. Det betyder, at en veganer bl.a. ikke spiser kød, fisk, æg, mælk, yougurt og honning.
Økologi / økologisk: Økologi er en måde at producere mad på hvor man ikke må bruge kunstgødning eller sprøjtemidler.