Dansk

Den klimavenlige madpyramide
Et stort stykke papir
Tuscher eller farver
Evt. blade til at klippe i
Lim eller tape

I kan lave en reklame med brug af ord og billeder fra temaet ’klimavenlig frokost’(Fremstilling)
I kan tale højt og tydeligt og holde øjenkontakt, når I fremlægger for klassen (Præsentation og evaluering)
I kan beskrive, om jeres egne og jeres kammeraters reklamer er gode og viser det, de skal (Præsentation og evaluering)

Dansk 90-135 min

Klimamad på plakaten

Mange børn i Danmark spiser kylling, leverpostej eller fiskefrikadeller til frokost. Hvad siger klimaet mon til det?

I kender måske allerede madpyramiden og ved, at I skal spise mest fra bunden, mindre fra midten og meget lidt fra toppen. Før viste madpyramiden kun, hvad der var sundt at spise, men den madpyramide I ser her, viser også hvad, der er bedst for klimaet.

Her ser I på, hvad der er klimavenlig mad og I lærer at fortælle om det, så jeres familie og venner får lyst til at spise klimavenligt.

Opgave 1

Hvad med jeres egen frokost?

Fortæl i grupper eller på klassen, hvad I plejer at spise til frokost.

Kig på madpyramiden og svar på spørgsmålene:

Tror I jeres frokost er god for klimaet?
Forklar hvorfor eller hvorfor ikke?
Hvordan kan jeres frokost blive bedre for klimaet?

Opgave 2

Klimaplakat

I grupper skal I sammen finde på klimavenlige frokoster.

Brug madpyramiden og disse seks klimaråd:

Spis mindre kød
Spis årstidens frugt og grøntsager (ikke fra opvarmet drivhus)
Spis kartofler og pasta i stedet for ris
Drik vand fra hanen i stedet for vand på købeflaske
Lav ikke mere mad end I kan spise (eller brug rester til frokost eller aften dagen efter)
Spis mad, der kan dyrkes og laves i det land, du bor i

Nu skal I lave en reklame, som fortæller og viser, hvad en klimavenlig frokost er. Reklamen skal være en plakat, I kan hænge op på skolen, så flere husker at tænke på klimaet, når de spiser.

Tænk på:

Hvordan får vi børn og forældre til at spise klimavenlig mad?
Hvordan får vi dem til at købe bønner i stedet for leverpostej og æbler i stedet for appelsiner?
Tænk også på hvad der er vigtigt, når I spiser:

Smag
Udseende
Let at lave
Sundhed
Miljø og klima

Alle grupper præsenterer deres plakater for resten af klassen.

Tænk på og forklar:

Hvordan viser jeres plakat, hvad en klimavenlig frokost er?
Hvordan har I brugt den klimavenlige madpyramide og de seks klimaråd?

Når I ser de andres plakater, skal I tænke over:

Hvordan ser deres plakat ud?
Er den nem at forstå?
Hvad synes I, der er godt ved de andres plakater, og hvordan kunne de blive endnu bedre?
Giver deres plakater jer lyst til at spise klimavenlig mad?

I kan snakke om emnet ”Kan du leve uden kød?” også i forhold til jeres eget liv (Sammenhæng)
I kan stille spørgsmål til personers måde at handle på (Sammenhæng)
I kan finde argumenter, og diskutere hvordan vi kommer til at stole på folk (Sammenhæng)

Dansk 45 min

Oliver spiser skrald

Mange børn i Danmark elsker pizza, spagetti med kødsovs, frikadeller og pølser. Der findes også mange mennesker i Danmark, der ikke spiser kød, fisk, æg eller mælkeprodukter.

Her skal I møde nogle mennesker med forskellige kostvaner og lære at snakke om, hvorfor vi vælger at spise, som vi gør.

Opgave 1

Mød en friganer

Her er interviews med en vegetar, en veganer, en friganer, en kødspiser og en fleksitar. I interviewet forklarer de, hvorfor de har valgt at spise, som de gør.

Vegetar

David

Kostvaner

Jeg er vegetar. Jeg spiser ikke kød eller fisk. Jeg spiser heller ikke vingummier eller andet slik, hvor der er gelatine i, fordi man er nødt til at slå grisen ihjel for at få det. Men jeg spiser æg, ost, mælk og andre madvarer, som dyrene laver. Fordi jeg synes det smager så godt, at jeg ikke kan lade være. Det er også en let måde at få protein på.

Hvorfor spiser du som du gør?

Vi har aldrig spist kød hjemme hos mig, for min mor er vegetar. Min far er ikke vegetar, men han spiser næsten aldrig kød.

Da jeg var mindre spiste jeg kun kød, når jeg besøgte mine venner, og jeg kunne godt lide at besøge mine venner, når de skulle have spaghetti med kødsovs.

For to år siden blev jeg selv vegetar. Så nu spiser jeg aldrig kød, for jeg synes, at det er synd for dyrene, at vi spiser dem. Jeg kunne aldrig selv slå et dyr ihjel, så derfor har jeg heller ikke lyst til at spise dem.

Veganer

Sofie

Kostvaner

Jeg er veganer. Jeg spiser kun mad fra planter. Ingen kød, fisk, æg, mælk, yoghurt eller andet, der kommer fra dyr.

Nogle gange er det svært at være veganer, fordi der er æg eller smør og mælk skjult i næsten alle madvarer i restauranter og caféer. For eksempel i majonæse, dressing, kager, brød osv. Så hvis man køber en vegetarburger, så får man alligevel alle mulige produkter fra dyr med.

Hvorfor spiser du som du gør?

Jeg synes, at vi skal passe godt på vores natur, og derfor har jeg valgt ikke at spise noget, der kommer fra dyr.

Jeg synes det er vigtigt, at flere mennesker bliver veganere, for det er hårdt for vores natur, at vi har så mange svin, køer, kyllinger og andre dyr, der skal fodres, og som udleder drivhusgasser.

Derudover har de høns, der lægger vores æg og de køer, der laver vores mælk, det ofte rigtig skidt.

Jeg synes, vi skal bruge meget mere plads til at dyrke spændende og sunde grøntsager og ikke lave animalske fødevarer. Det er synd for både dyr og miljø – og det er dårligt for vores helbred med alt det fedt.

Jeg synes alle mennesker har ret til sund mad. Og når vi spiser mange animalske fødevarer, så går det ud over folk i de fattige lande, fordi der bliver mindre plads til at dyrke grøntsager, ris og korn til mennesker.

Friganer

Oliver

Kostvaner

Jeg er friganer. Jeg elsker kød, alligevel spiser jeg kun meget sjældent kød, fisk, ost eller andre animalske madvarer.

Men hvis det alligevel skal smides ud, så spiser jeg det. For eksempel, hvis mine venner ikke kan spise resten af deres peperoni-pizza, eller hvis en butik har smidt ost ud i skraldespanden, fordi emballagen er blevet beskidt, så spiser jeg det.

Hvorfor spiser du som du gør?

Først og fremmest vil jeg gerne hjælpe med at passe på vores natur, og derfor vil jeg ikke købe animalske madvarer i butikkerne. Men jeg synes det er dumt, hvis kød skal smides ud. Så vil jeg hellere spise det. Mit motto er: "Hellere skides ud end smides ud!"

Jeg synes også det er uretfærdigt, at der bliver smidt så meget ud, når folk rundt omkring i verden sulter. Det betyder jo, at vi har for meget mad her, mens der er for lidt mad andre steder. Det synes jeg er meget uretfærdigt. Derfor vil jeg hellere spise det mad, der bliver smidt ud i stedet for at købe ny mad.

Kødspiser

Hannah

Kostvaner

Jeg er kødspiser. Eller altædende - jeg spiser alt, jeg får serveret.

Hvorfor spiser du som du gør?

Alle jeg kender spiser kød, så det er helt normalt for mig at gøre det.

Jeg tror aldrig, at jeg spiser et måltid mad, uden der er noget animalsk i; enten æg, yoghurt eller mælk. Om morgenen spiser jeg mælk på min havregryn og ost på min bolle. Om eftermiddagen spiser jeg pølse og leverpostej på mit rugbrød, og om aftenen er der altid kød eller fisk på min tallerken. Det synes jeg også er det allermest lækre, og jeg synes det er naturligt at spise det, man godt kan lide.

Jeg tror ikke, at det gør en forskel, hvis jeg holder op med at spise kød eller andre animalske fødevarer, for vi er så mange mennesker i verden, så hvis jeg holder op, kan det ikke mærkes. Men jeg vil gerne have, at det kød jeg spiser kommer fra økologiske dyr, for så regner jeg med, at de har haft et godt liv.

Fleksitar

Mike

Kostvaner

Jeg er fleksitar. Jeg vil gerne undgå at spise kød og fisk, men jeg ender tit med at gøre det alligevel.

Hvorfor spiser du som du gør?

Jeg kan ikke rigtig lide at spise kød. Jeg synes det er ret ulækkert at tænke på, at det kommer fra levende dyr. Jeg synes også, at det er unaturligt, at vi skal spise så meget kød i Danmark og andre rige lande. Vi behøver det slet ikke.

Men jeg synes, det er lidt pinligt nogle gange at sige, at jeg ikke vil have kød, så når jeg spiser hjemme hos andre, så spiser jeg det alligevel, hvis det bliver serveret. Jeg har ikke lyst til, at folk skal blive flove over at servere noget for mig, som jeg ikke vil spise.

Læs interviewene, del jer i grupper og diskutér spørgsmålene:

Hvilke grunde giver personerne for deres kostvalg?
Var der nogle, der havde tænkt mere eller mindre over deres kostvalg?
Hvilke personer, synes I, havde mest ret? Hvorfor?
Har I snakket om derhjemme, hvorfor I spiser, som I gør?
Tænker I på klimaet, når I spiser?

Lav en liste over de argumenter, som de fem personer bruger for og imod deres kostvaner og sammenlign dem på klassen.

Opgave 2

Meningsspil

Ryk bordene ud til siden og stil jer samlet på midten. Jeres lærer læser forskellige sætninger op. Derefter skal I stille jer forskellige steder i rummet alt efter, om I er enige eller uenige med det, der bliver læst op.

Det er synd for dyrene, at vi spiser dem
Det er sundt at spise kød hver dag
Det er okay at spise mad fra skraldespanden
Det er ulækkert at spise kød
Det er pinligt at sige, at man ikke vil spise det, der bliver serveret
Der findes mange flere spændende grøntsager end der findes forskellig slags kød
Man kan godt klare sig uden kød
Det er kedeligt at spise grøntsager i stedet for kød

Ordlisten
Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri?
To-kolonnenotat
Ordkendskabskort

I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten (Forberedelse – fremstilling)
I kan være med i en fælles idémylder på klassen ved at byde ind med jeres idéer (Forberedelse – fremstilling)
I kan skrive en science-fiction novelle (Fremstilling)

Dansk 90 min

Mad eller miljø

Vidste I, at natur ikke bare er natur? Der er stor forskel på den natur, man kan finde i en park, i en have, i byen, ude i skoven, ved stranden eller på bondens mark. Det er alt sammen en slags natur, men der er stor forskel på, hvor mange slags planter der er, og hvor mange dyr og insekter, der lever der.

Her skal I lære om, hvordan naturen ser ud og finde på idéer til, hvordan vi kan få en bedre natur til glæde for både dyr, planter og os mennesker – hvad end I bor på landet eller i byen. Og I kan prøve at skrive en novelle om emnet.

Opgave 1

Biodiversitet – Hvad er det?

Ordet ’biodiversitet’ er et sammensat ord, der er sat sammen af 'bio' og 'diversitet'. Hvad tror I, at ordet betyder? Skriv hver især jeres forslag ned.

Find ordet i ordlisten. Havde I ret? Beskriv nu ordets betydning med jeres egne ord.

På klassen skal I lave et fælles idémylder på tavlen. Skriv ’Biodiversitet’ i midten af tavlen. Skriv alt det ned, som I tænker om biodiversitet, så I kan huske det. Skriv det med streger ud fra midten, så I ender med at have tegnet en sol, hvor der står ’Biodiversitet’ i midten og alt det, I ved, ude for enderne af strålerne.

Opgave 2

Hvad er problemet?

I skal læse teksten Landbruget i Danmark – et værre svineri? om landbruget i Danmark og problemerne for miljøet.

Landbruget i Danmark – et værre svineri?

Danmark er det land i verden med den største del dyrket areal. Det betyder, at 60 % af Danmarks areal er marker. På markerne bliver der mest dyrket foder til vores husdyr. Det er afgrøder som korn og græs, og de optager 80 % af markerne. På de sidste 20% af landbrugsjorden dyrkes der mad til mennesker. Dvs. forskellige korn, frugt, grøntsager og mange kartofler. Der bliver også brugt meget jord på at dyrke afgrøder til at lave energi.

Det meste landbrug i Danmark er ikke økologisk, men konventionelt. Det betyder at landmændene bruger pesticider og kunstgødning på markerne. Især når det regner meget, kan pesticiderne blive skyllet fra markerne og ud i vandløbene eller sive ned gennem jorden. det betyder, at vores vandløb og grundvand bliver forurenede. Det vand, der kommer ud af hanen, kommer fra grundvandet, og det bliver sværere at finde rent drikkevand, hvis grundvandet forurenes med pesticider.

Der bruges meget gødning og mange sprøjtegifte i det danske landbrug. Det kan være enten husdyrgødning. Men en del af gødningen og sprøjtegiftene bliver skyllet ud i åer, fjorde og til sidst i havet. Gødningen kan være årsag til iltsvind, når det skylles ud i søer og fjorde. Gødningen er også med til at forurene luften med kvælstof og bidrage til klimaforandringerne. Sprøjtegiftene dræber mange af de små dyr og planter, der lever i jorden og vandløbene.

Danmark producerer mere end 25 millioner svin om året. De har brug for meget foder – mere end det vi kan dyrke på vores egen jord i Danmark. Derfor køber landmændene meget foder fra Sydamerika, hvor de dyrker soja. Danmark importerer soja fra et område, der er større end Sjælland for at kunne fodre de mange svin. Danmarks husdyrproduktion vokser, hvilket betyder, at landmændene gerne vil købe endnu mere foder. Men det betyder, at der bliver fældet regnskov og ryddet græsstepper i Sydamerika, så der er plads til flere marker med soja. Når man rydder natur for at lave nye marker, udleder man store mængder CO₂, og når man ødelægger naturen, truer det biodiversiteten og fører til klimaforandringer.

UNDER LÆSNING

Mens I læser, skal I udfylde et skema, som hedder et to-kolonnenotat.

I skal bruge to-kolonnenotatet til at skrive de vigtige og svære ord ned i den tekst, I læser.

EFTER LÆSNING

Brug Ordkendskabskort til at arbejde med de sværeste ord.

DISKUTER PÅ KLASSEN

Hvorfor tror I teksten hedder ”Landbruget i Danmark – et værre svineri”?
Hvilke miljøproblemer var beskrevet i teksten?
Kan I finde på nogle gode idéer, der kan løse nogle af problemerne?

Opgave 3

Fremtidens landbrug

I grupper skal I diskutere, hvad I tror, der vil ske med landbruget, hvis:

A) Vi får et varmere klima?

B) Vi lod være med at forurene så meget?

C) Vi byggede byer over det hele, så der ikke længere var noget natur eller landbrugsjord?

I skal vælge A, B eller C og skrive en science fiction-novelle, der beskriver fremtiden. Snak først i klassen om hvad science fiction er.

Når I har skrevet novellen skal I bytte med en klassekammerat og hjælpe hinanden ved at svare på:

Hvad synes I om novellen?
Hvad gør den til en science-fiction novelle?
Hvad var godt og spændende?
Hvordan kunne novellen blive endnu bedre?

Brug de gode råd fra klassekammaraten til at gøre jeres noveller færdige. Læs dem til sidst højt i klassen.

Teksten: Fremtidens landbrug flytter til byen
ordkendskabskort
Tegneredskaber
Papir ⁄ pap
Evt. saks, lim og aviser

-" I kan finde ukendte ord i en tekst og snakke om dem med resten af klassen (Sprogforståelse)." - "I kan skrive spørgsmål til teksten ned for bedre at forstå teksten (Sprogforståelse)."

Dansk 135-180 min

Mad med fremtid

Det er ikke godt for miljøet, når vi transporterer madvarer jorden rundt med lastbil, fly eller skib.

I Danmark kan vi producere meget lækker og sund mad. Alligevel spiser vi også en del, der kun kan gro i et varmere klima, og som må transporteres langt for at komme hertil. Vi importerer oven i købet også meget frugt, der godt kan vokse i Danmark, men ikke hele året. Tænk bare på jordbær!

Her skal I undersøge, om man i fremtiden kan dyrke afgrøder, der ikke skal transporteres langt. Samtidig lærer I forskellige metoder, til at læse svære tekster.

Opgave 1

Vi dyrker maden der, hvor vi bor

I skal læse teksterne:

Fremtidens landbrug flytter til byen
Er skovhaver fremtiden?

om nye måder at dyrke mad på tæt på dem, der skal spise den. Den ene metode er meget moderne og højteknologisk. Den anden forsøger at være så tæt på naturlige økosystemer som muligt.

FØR LÆSNING

Del jer i grupper og diskutér med hinanden og jeres lærer:

Hvorfor skal vi læse teksterne?
Hvad skal vi gøre med teksterne?
Hvilken information skal vi bruge fra teksterne?

UNDER LÆSNING

Mens I læser teksterne, skal I hver især skrive spørgsmål til teksterne ned. I kan også vælge, at kopiere teksterne over i Word. Her kan I med forskellige farver vise i teksten:

Hvad I vidste i forvejen.
Hvad I troede, betød noget andet.
Hvad I aldrig har hørt om.
Hvad I ikke forstod.

Skriv de sværeste ord ned i et ordkendskabskort.

EFTER LÆSNING

Forklar og vis hinanden i grupperne, hvad I ikke forstod.

Slå ordene fra jeres ordkendskabskort op i en ordbog eller spørg hinanden, hvad ordene betyder. Skriv forklaringen ind i ordkendskabskortet.

På klassen skal I diskutere teksten:

Hvad er vertikalt landbrug?
Hvad betyder permakultur?
Hvad er lokal mad?
Tror I, vertikalt landbrug er en god idé?
Tror I, skovhaver er en god idé?
Kan I komme på andre idéer til, hvordan vi kan spise lokal mad?

Opgave 2

Fremtidens landbrug

Hver gruppe skal nu lave en tegning af, hvordan I synes, vi skal dyrke mad i fremtiden: i luften, i vandet, på store fabrikker, i skovhaver eller noget helt andet? Skal vi spise anderledes mad og mindre mad end vi gør idag?

Hver gruppe præsenterer sin tegning for klassen og fortæller om deres idéer til fremtidens landbrug.

Teksten Kamp om jord og vand - kamp om mad
Stopur

I ved, hvordan en argumenterende tekst er bygget op (Tekstforståelse).
I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet ”Mad til alle” og have fokus på tegnsætning (Korrektur).

Dansk 90 min

Kampen om maden

Nogle sulter, mens andre har mere mad, end de kan spise. Er der mon mad nok i verden til, at alle kan få nok? Og hvis der er, hvorfor sulter nogen så?

Her lærer I om, hvordan vores valg af mad i Danmark, kan være med til at påvirke resten af verden. I lærer at lave et mindmap til at udvikle ideer og tanker og bruge dem til at skrive et læserbrev.

Opgave 1

Kampen om jord og vand

I skal sammen på klassen læse teksten: Kamp om jord og vand – en kamp om mad.

Kamp om jord og vand – en kamp om mad

Over hele jorden, men især i Afrika, Sydamerika og Asien, bor folk, som i mange generationer har levet enten i skovene af de vilde dyr og planter, de kan finde, eller af den jord, de kan dyrke og de husdyr de kan opdrætte. Omkring 80% af Jordens befolkning lever af den mad, lokale småbønder producerer, suppleret med de fisk, lokale fiskere kan fange.

Disse mennesker bliver nu nogle steder drevet væk fra deres jord af store virksomheder, som vil bruge jorden til at dyrke mad, som skal sælges til for eksempel Danmark, eller til at dyrke foder, som skal spises af for eksempel danske husdyr.

Argentina og Brasilien er eksempler på lande, hvor naturen udryddes og småbøder fortrænges, så danske grise kan få foder.

Argentina ligger i Sydamerika. En del af landet er dækket af store græsstepper, der kaldes Pampas. En del af landet bruges til at producere mad til Argentinas egen befolkning, men meget af pampassen ryddes i et hurtigt tempo af landbrugsvirksomheder, der vil dyrke jorden for at lave billig soja, der eksporteres som foder til svin og fjerkræ i Danmark eller andre europæiske lande. Landbrugsvirksomhederne overtaler også mange af de lokale bønder til at sælge jord til dem.

Det vil sige, at for at mætte danske grise på en billig måde, så bliver der dyrket sojabønner til grisefoder i Argentina. Det betyder, at de lokale mennesker i Argentina ikke længere kan bruge jorden til at dyrke mad til sig selv, fordi danske landmænd gerne vil kunne producere billigt svinekød.

Når vi i de rige lande gerne vil spise meget kød, så går det ud over de fattige, fordi der bliver færre marker med grøntsager og frugt og flere marker med dyrefoder.

FAKTA:

For at producere mad skal man bruge jord og vand. Nogle madvarer kræver meget jord og vand og nogle kræver kun lidt.

Hvis man vil producere ét kilo oksekød, skal man bruge 7 kilo korn til at fodre koen med.

Med ét kilo kød kan et menneske blive mæt, men med 7 kg. korn kan næsten 4 mennesker blive mætte.

Derfor kræver det meget jord og vand at mætte mange mennesker med oksekød og kun lidt jord og vand at mætte mange mennesker med korn.

Snak om, hvad teksten handler om. Hvad tænker I, når I læser teksten?

Opgave 2

Hurtigskrivning

I skal hver især lave hurtigskrivning ud fra spørgsmålet: ”Er der mad nok til alle?” Tænk på:

Tror I, der er mad til alle i verden?
Har alle ret til at blive mætte?
Skal vi ændre, hvad vi spiser, for at alle kan blive mætte?

Skriv uafbrudt i ti minutter. Husk, at I ikke må stoppe undervejs. I skal skrive hele tiden og gerne hele sætninger. Hvis I ikke har noget at skrive, så skriv ”Øhhh” indtil I igen får en idé.

Når I har skrevet, skal I sammen lave et mindmap. Skriv ”Mad til alle” i midten af tavlen.

Sorter jeres idéer fra hurtigskrivningen ved at skrive dem ind i jeres mindmap. I skal skrive de ord og sætninger, der hører sammen i grupper.

Tænk over og svar på:

Har I skrevet det samme eller mange forskellige ting?
Hvad vil I gerne skrive mere om?
Hvem vil I skrive det til?

Opgave 3

Skriv et læserbrev

I skal skrive et læserbrev om jeres mening til emnet ”Mad til alle”. Husk, at hvis man vil overbevise andre om en bestemt mening, skal man argumentere.

Brug jeres mindmap til at udfylde skemaet Arbejdsseddel til argumenterende tekster.
Skriv jeres læserbrev.
Byt læserbrev med en makker og prøv nu at sætte hinandens tekster ind i modellen over Opbygning af argumenterende tekster eller skemaet 'Arbejdsseddel til argumenterende tekster'.
Ret hinandens tekster med fokus på tegnsætning.

Læs hinandens læserbreve højt på klassen eller i grupper. Snak om, hvornår I synes læserbrevene var gode, og hvordan de kunne blive endnu bedre.